DVJ Insights åbner nyt kontor i Norge
- DVJ Research Group
- for 2 dage siden
- 2 min læsning

København, 7 April 2025 - Det hurtigt voksende europæiske markedsanalysebureau DVJ Insights har nu også åbnet et kontor i Norge for at støtte sine lokale kunder og styrke tilstedeværelsen i Norden.
DVJ modtog i år deres syvende Gazelle-pris og er kendt for sin tilgang, som kombinerer innovative arbejdsmetoder med et tæt samarbejde med forskningsverdenen. Åbningen af kontoret i Norge skal gøre det lettere at støtte lokale norske kunder og samtidig styrke den samlede tilstedeværelse i Norden, hvor DVJ i forvejen har kontorer i både Danmark og Sverige.
Denne udvidelse er et vigtigt skridt i DVJ’s strategi om at arbejde med lokale perspektiver i en global kontekst. Mens markedsanalysebranchen bevæger sig mod mere automatisering og effektivisering, tror DVJ på, at det i sidste ende er kvalitet og reel værdi, som kunderne efterspørger. DVJ starter derfor altid med at forstå de lokale behov bedre. Derfor har deres Brand Growth Study, som inkluderer over 3.000 marketingfolk i Europa, fået ekstra fokus på Norden i de seneste tre år. I år lanceres den første specifikt nordiske udgave af studiet – en version, der viser ligheder og forskelle i, hvordan markedsføring organiseres i de nordiske lande. Det skal hjælpe med at forstå de nordiske marketingfolk bedre og gøre det muligt at tilpasse DVJs løsninger til lokale nordiske behov.
"Vores beslutning om at åbne kontor i Norge viser vores engagement i at styrke tilstedeværelsen i Norden," siger Lucas Hulsebos, CEO i DVJ Insights. "Flere og flere af vores kunder efterspørger lokal relevans i kombination med vores globale perspektiv. Derfor har vi investeret i at forstå marketingprofessionelle bedre – så vores lokale konsulenter i hvert nordisk land er klædt endnu bedre på." Det handler ikke kun om at sætte en nål i kortet – det handler om at være reelt til stede og forstå dynamikken i hvert enkelt marked. "Selvfølgelig kommer vores tre nordiske kontorer til at arbejde endnu tæt sammen for at imødekomme vores kunders behov," tilføjer Marieke van Echtelt, Managing Director hos DVJ Insights.
Denne model, hvor global ekspertise kombineres med lokal forståelse, hjælper brands med at vokse ved at forbinde datadrevne strategier med dyb viden om forbrugeradfærd. Med denne seneste udvidelse bekræfter virksomheden sin mission om at være en betroet partner for sine kunder – både strategisk og geografisk. Kombinationen af dyb indsigt i lokale markeder, viljen til at innovere, stærk tilknytning til forskningsverdenen og lokal support har gjort DVJ til et af de hurtigst voksende analysebureauer i Europa.
Om DVJ Insights
DVJ Insights er et prisvindende, uafhængigt, globalt analysebureau kendt for deres engagement i Brand Growth. Med speciale i at udvikle brands gennem strategiske, datadrevne metoder har DVJ’s fokus på kvalitet og effekt gjort dem til en betroet partner for virksomheder, der ønsker at styrke deres markedsposition.
Kombinationen af kvalitet, værdi og passion gør, at DVJ Insights hjælper virksomheder med at forbedre kommunikationen, bygge stærkere brands, lancere mere innovative produkter og tjenester og få en dybere forståelse for forbrugeradfærd. Ved at kombinere lokalt markedsforståelse med et globalt perspektiv skaber bureauet analyser, der fører til konkrete og målbare resultater for deres kunder.
For spørgsmål eller interview:
Lucas Hulsebos, Ejer/CEO
+31 (0)6 43 47 94 58
Andre pressehenvendelser:
Dijana Justic, Global Director of Marketing Communications
+31 (0)6 51 23 25 76